En lille og underlig perle i London
I London ligger Sir John Soane’s Museum, som er en lille perle af et museum, og også et meget underligt museum. Sir John Soane, der blev født i 1773 og døde i 1837, var neoklassicistisk arkitekt og byggede blandt andet Bank of England. Museet er indrettet i hans hjem med alt fra kæmpe installationer til skitser og tegninger, originale og afstøbninger.
Her er en meget særegen stemning, fordi man går rundt i et fremmed menneskes univers og samtidig føler sig lukket inde i en tidskapsel. Ud over at se det, Sir John Soane arbejdede med, får man også et indblik i, hvordan man opfattede og brugte samlinger på den tid. Jeg var der første gang for en lille håndfuld år siden, og det er bestemt et besøg værd.


























