Marketingchef Zenia Inselmann havde lige som så mange andre løbet nogle maratonløb. Den bedste tid var 3 timer og 34 minutter. Hun havde et mål i baghovedet om at komme under 3 timer og 30. Men så fik hun en kollega i medicinalvarefirmaet, der løb trailløb og ultraløb (ultra er når distancerne er længere end maraton 42,195 km).
»Du er jo sindssyg, sagde jeg til ham, da han fortalte om et 100 kilometer løb i Mongoliet«, fortæller Zenia Inselmann, der er med på løbeturen langs jerntæppet.



























