Rolige kystbyer, kridhvide sandstrande og kobberfarvede ørkener. Vilde bjergmassiver og grønne dale, det ranke fort i den hellige by Nizwa og den store basar i den pulserende hovedstad Muscat.
Oman, sultanatet på Den Arabiske Halvø, der ligger ud til Det Arabiske Hav og Omanbugten, har det hele, men adskiller sig fra De Forenede Emiraters forkromede højhusfacader med sin traditionelle arkitektur og imødekommenhed.



























