» Vi var ikke mere end trehundrede meter fra landsbyen, da menneskene begyndte at tætnes omkring mig. Mit hjerte slog hurtigt, men jeg ville ikke lade mit ansigt forråde mine følelser. Det ville ikke være værdigt for en hvid mand. Jeg skubbede menneskeflokken til side, trak mig ud, og gik væk ned af en levende allé af mennesker, indtil der stod en halvcirkel af arabere, med den hvide gråskæggede mand i front. Da jeg gik langsomt frem imod ham, opdagede jeg, at han var bleg, så slidt ud, med gråt skæg og en afsvedet hat med et gyldent bånd omkring. Han havde en rødærmet frakke og et par grå lærredsbukser på. Jeg ville gerne have løbet til hen til ham, men jeg var en kujon i sådan et selskab – ville gerne have omfavnet ham, hvis det ikke var, fordi han var englænder, og jeg ikke vidste, hvordan han ville tage imod mig. Så jeg gjorde, hvad krysteri og falsk stolthed foreslog var det bedste, jeg gik målrettet hen til ham, tog min hat af og sagde: »Dr. Livingstone, I presume«.
Sådan beskriver Sir Henry Morton Stanley sit møde med Dr. Livingstone i The New York Times i 1872.
