Er der overhovedet et bjerg inde bag alle de sten?
Spørgsmålet melder sig, mens jeg kravler fra sten til sten på vej op ad bjerget Digerronden i den norske nationalpark Rondane. Det er tungt at kravle på den måde, og af og til tjekker jeg mit urs højdemåler for lige at se, om det overhovedet går den rette vej. Det gør det heldigvis.




























