Da Morten Andersen var barn, rejste familien altid med tog. De gik om bord i nattoget fra København og vuggede ned gennem Europa, mens aften blev til nat, og nat blev til morgen, indtil de nåede Schweiz.
»Jeg synes, det er en fed måde at rejse på. Banegårdene, der ligger midt i storbyen. Der er noget fascinerende over spornet, der mødes, og landskabet, der passerer undervejs på din rejse. Du slipper for alt det hektiske i lufthavnen. Tasker, der skal slæbes rundt på, sikkerhedstjek, unødvendig spildtid«, fortæller Morten Andersen.
Derfor valgte han sidste år toget som transportform, da familien skulle på skiferie i Schweiz i uge 7. To voksne og to piger på 9 og 4 år og en 21-timers togrejse.
»På det sidste stykke fra Zürich til Andermatt sad pigerne bare og kiggede ud ad vinduet på bjergene udenfor. Der var ikke noget med telefoner og spil«, siger Morten Andersen om en transportformsmanøvre, der ellers har haft trange kår de sidste mange år.
Hårde år for skitogsrejsende
Væk er de glade dage, hvor skitoget ’Skiløberen’ kørte direkte til Alperne fra Fredericia. Og siden 2001 har det været slut med at køre i nattog fra København til Oslo, hvor man ellers nemt kunne komme videre til de hvide norske løjper.
I dag kører det lille svenske togselskab Snälltåget fra Malmø og op til en række af de svenske skisportssteder, mens de østrigske statsbaner, ÖBB, satser stort på nattogskørsel fra Hamburg og videre ned til sneen i Sydeuropa.
Kodeordet for togglade danske skiturister er derfor Hamburg. Porten til togrejser ud i Europa. Serviceret af en af DSB’s tre daglige afgange, der fra København tager godt og vel fem timer.