Da Morten Andersen var barn, rejste familien altid med tog. De gik om bord i nattoget fra København og vuggede ned gennem Europa, mens aften blev til nat, og nat blev til morgen, indtil de nåede Schweiz.
»Jeg synes, det er en fed måde at rejse på. Banegårdene, der ligger midt i storbyen. Der er noget fascinerende over spornet, der mødes, og landskabet, der passerer undervejs på din rejse. Du slipper for alt det hektiske i lufthavnen. Tasker, der skal slæbes rundt på, sikkerhedstjek, unødvendig spildtid«, fortæller Morten Andersen.
Derfor valgte han sidste år toget som transportform, da familien skulle på skiferie i Schweiz i uge 7. To voksne og to piger på 9 og 4 år og en 21-timers togrejse.
»På det sidste stykke fra Zürich til Andermatt sad pigerne bare og kiggede ud ad vinduet på bjergene udenfor. Der var ikke noget med telefoner og spil«, siger Morten Andersen om en transportformsmanøvre, der ellers har haft trange kår de sidste mange år.
Hårde år for skitogsrejsende
Væk er de glade dage, hvor skitoget ’Skiløberen’ kørte direkte til Alperne fra Fredericia. Og siden 2001 har det været slut med at køre i nattog fra København til Oslo, hvor man ellers nemt kunne komme videre til de hvide norske løjper.
I dag kører det lille svenske togselskab Snälltåget fra Malmø og op til en række af de svenske skisportssteder, mens de østrigske statsbaner, ÖBB, satser stort på nattogskørsel fra Hamburg og videre ned til sneen i Sydeuropa.
Kodeordet for togglade danske skiturister er derfor Hamburg. Porten til togrejser ud i Europa. Serviceret af en af DSB’s tre daglige afgange, der fra København tager godt og vel fem timer.
Det var også udgangspunktet for Morten Andersen og hans familie: tog til Hamburg og derfra om bord i ÖBB’s Nightjet til Zürich, hvorfra der var to timer og to skift, før de arriverede på skisportsstedet Andermatt.
»ÖBB’s nattog fra Hamburg til Zürich åbner for rejser til De Schweiziske Alper. Zürich er nok er et af de bedste steder at komme til med tog. Der er vel nærmest ikke det skiområde i de sydlige Alper, der ikke er tilgængeligt med tog fra Zürich«, siger Morten Andersen.
Ikke med tog i år
Men det må have været frygtelig dyrt, tænker de fleste måske. Nej, slet ikke, forklarer Morten Andersen. Togturen tur-retur fra København til Andermatt kostede i alt cirka 5.500 kroner med liggevogn i familiekupé for to voksne og to børn.
Med det in mente skulle man så tro, at 2019-skituren for familien naturligvis foregår med tog, men det er ikke tilfældet. I år er rejsen booket med fly.
Blandt andet fordi det med fire togskift med bagage inklusive egne ski blev et unødigt stort slæb undervejs. Og så havde familien booket liggevogn og ikke den lidt mere komfortable sovevogn.
»Jeg synes ikke, at man sover særlig godt i en liggevogn. Ungerne var pjattede med liggevognen og sov som sten hele vejen. Men min kone og jeg var med vores kontorrygge lidt radbrækkede efter turen. Vi har ellers på mange andre områder fokus på klima og på, om vi kan komme hele vejen med tog frem for at skulle flyve til en storby og leje en bil det sidste stykke, men virkeligheden er, at man simpelthen ikke får en god nats søvn«, forklarer Morten Andersen, men understreger:
»For mig er det altså stadig mest naturligt at tage toget«.
fortsæt med at læse
