0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Museet, der reddede Bilbao

Guggenheim-museet i nordspanske Bilbao trækker ikke alene en million turister til. Den har også betydet en opblomstring for industribyen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
John Banagan / Lonely Planet Images/John Banagan / Lonely Planet Images
Foto: John Banagan / Lonely Planet Images/John Banagan / Lonely Planet Images

KUNST. Guggenheim-museet er et kunstværk i sig selv.

Nordspanien
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Nordspanien
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Ankomsten til Bilbaos vartegn, Guggenheim-museet, er både skrækindjagende og tillokkende.

Skrækindjagende, hvis man kommer nede fra Nervión-floden og bevæger sig op mod bagindgangen, hvor man skal snige sig forbi kunstneren Louise Bourgeois’ kæmpeedderkop ’Maman’. Mere tillokkende er derimod Jeff Koons’ 12 meter høje hundehvalp ’Puppy’ udført i blomster ved hovedindgangen, der får de besøgende til at føle sig mere velkomne.

Uanset om museumsgæsten lokkes eller skræmmes ind på den baskiske udgave af Guggenheim i Nordspanien, venter der en kunstnerisk saltvandsindsprøjtning. Det har omkring en million besøgende årligt fundet ud af, og museet har ikke alene bidraget til at gøre Bilbao til en førsteklasses turistattraktion, men også reddet den forurenede og hensygnende industriby efter åbningen 19. oktober 1997.

Guggenheim er Bilbaos vartegn
»Bilbao var en industri- og havneby, og museet skulle afspejle byens historie og ligner derfor et skib, der kommer sejlende langs Nervión-floden. I 1980’erne blev Bilbao ramt af en krise og måtte genopfinde sig selv. Derfor hyrede myndighederne arkitekten Frank O. Gehry til i samarbejde med Guggenheim-fonden at ændre byens image fra en forurenende industriby til en attraktiv kunstby. Den baskiske regering byggede og betalte museet, mens Guggenheim-fonden leverede kunsten«, fortæller kunsthistoriker og rundviser Ana Rodriguez fra Guggenheim-museet.

»Museet er en meget moderne bygning for en by som Bilbao, og ingen vidste, hvordan en så konservativ by ville modtage en så moderne bygning, men indbyggerne har taget den til sig, og en million besøgende årligt vidner om interessen ikke alene for museets udstillinger, men også for selve bygningen. Frank O. Gehry er kendt overalt, og mange turister kommer til Bilbao udelukkende for at se og studere selve bygningen. Guggenheim-museet var startskuddet for Bilbaos forvandling. Af andre attraktioner kan nævnes arkitekten Santiago Calatravas lufthavn Sondika og hans hvide rumagtige bro Zubizuri over Nervión, kongres- og musikhuset Palacio Euskalduna tegnet af Federico Soriano og Dolores Palacios samt Norman Fosters metro (åbnet før Guggenheim i 1995, red.). Besøgende kan slet ikke genkende byen mere – selv vejret er blevet bedre«.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce