Gårdhaven koger ligesom gaderne 30 kilometer herfra i Paris. Her ved bredden af en af Seinens mange bifloder, Yerres, står tiden lige så stille som den sol, der stædigt hænger over det stenbeklædte hus og får luften op at kysse 31 grader.
Ellers er der ikke meget andet end temperaturen, landsbyen Varennes-Jarcy har til fælles med den olympiske millionby, som i disse dage er et mylder af tilskuere, atleter, pressefolk og frivillige.




























