Der var intet dansk topresultat, da Remco Evenepoel i suveræn stil vandt linjeløbet ved OL i Paris.

Evenepoel får guld trods defekt få kilometer før mål

Remco Evenepoel har tid til at stå af og modtage publikums hyldest. Foto: Piroschka Van De Wouw/Ritzau Scanpix
Remco Evenepoel har tid til at stå af og modtage publikums hyldest. Foto: Piroschka Van De Wouw/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Remco Evenepoel er ikke bare olympisk mester, men nu også dobbelt olympisk mester, efter at den belgiske cykelstjerne lørdag vandt mændenes linjeløb ved OL i Paris.

Dødsstødet blev sat ind 38 kilometer fra mål, hvor 24-årige Evenepoel overrumplede de andre favoritter og siden kørte alene over stregen til guld foran franskmændene Valentin Madouas og Christophe Laporte.

Ingen danskere kom i top-10.

Den sikre solosejr for Evenepoel var ellers lige ved at blive dramatisk til sidst, da han punkterede med under fire kilometer igen.

For præcis en uge siden vandt Quick-Step-stjernen også olympisk guld i enkeltstart.

Han kan dermed tilføje to olympiske guldmedaljer til et cv, der også tæller verdensmesterskaber i begge discipliner, Liège-Bastogne-Liège og en Vuelta a Espana-sejr.

Her kan du læse, hvordan løbet gik. Livebloggen kan være et øjeblik om at indlæse ...

Ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her