Håndboldgutterne ved, at de har præsteret stort ved OL og har meget at være stolte af. Men kroppen skal bruge tid for at fatte det.

Danskerne kæmper med sig selv: »Jeg er næsten 41 år ved OL i Paris, så det var nok det sidste. Derfor gør det ekstra ondt«

Henrik Møllgaard trøster Magnus Saugstrup efter OL-finalenederlaget på 25-23 til Frankrig, mens Magnus Landin forstenet ser til.   Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Henrik Møllgaard trøster Magnus Saugstrup efter OL-finalenederlaget på 25-23 til Frankrig, mens Magnus Landin forstenet ser til. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Lyt til artiklen

Først stod de som små hvide dråber på den olympiske håndboldarenas lyse gulv. To og to, nogle steder tre, krammede de hinanden, måske vekslede de nogle få ord, måske var de bare tavse, fordi der ikke var noget at sige.

Men så, nogle minutter efter at have tabt OL-finalen med 25-23 til Frankrig, smeltede de danske håndboldgutter sammen til en rød-hvid klase. De tog hinanden om skuldrene, de dannede en klynge af olympiske sølvvindere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her