George Baldock, der spillede for Panathinaikos og Grækenland, er fundet død i en swimmingpool.

Græsk landsholdsspiller er fundet død i swimmingpool

Arkivfoto. Foto: Molly Darlington/Ritzau Scanpix
Arkivfoto. Foto: Molly Darlington/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Fodboldspilleren George Baldock er død i en alder af 31 år.

Ifølge nyhedsbureauet ANA blev Baldock fundet i sin swimmingpool i det sydlige Athen onsdag. Der er endnu ikke kommet yderligere oplysninger frem om årsagen til hans død.

Forsvarsspilleren var på kontrakt i storklubben Panathinaikos og havde desuden spillet landskampe for Grækenland så sent som i marts.

Han blev født i England, men havde en græsk far, der gjorde det muligt for ham at repræsentere Grækenland, og i 2022 fik han debut.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her