Verdens bedste atleter går på guldjagt ved VM i atletik i Tokyo, og for nogle af dem vil en verdensrekord være inden for mulighedernes grænse. Men i blandt andet flere tekniske discipliner har en række rekorder stået siden 1980’erne og 1990’erne. Hvorfor er de så svære at knække?

Dopingprøve fra verdens bedste hammerkaster indeholdt så store spor af steroider, at det forurenede alt laboratorieudstyret

Mike Powell var involveret i historiens bedste længdespringskonkurrence, da han i 1991 blev verdensmester og samtidig satte verdensrekorden på 8,95 meter, der stadig er gældende. Foto: Koji Sasahara/Ritzau Scanpix
Mike Powell var involveret i historiens bedste længdespringskonkurrence, da han i 1991 blev verdensmester og samtidig satte verdensrekorden på 8,95 meter, der stadig er gældende. Foto: Koji Sasahara/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklenLæst op af Henrik Braad Jacobsen
11:46

Tilskuerne på det gamle olympiske stadion i Tokyo sad helt ude på kanten af deres sæder og troede næppe deres egne øjne. For det, der foregik i længdespringskonkurrencen denne sene augustaften i 1991, nærmede sig det surrealistiske. Spring efter spring pressede amerikanerne Mike Powell, Carl Lewis og Larry Myricks hinanden længere og længere ud i sandgraven, og i femte runde skete det, som ingen dengang anså for muligt. Mike Powell landede 8,95 meter fra planken, han havde sat af fra og overgik dermed en verdensrekord, som mange ellers havde troet ville stå for evigt.

Mike Powells spring var nemlig fem centimeter længere end Bob Beamons nærmest mytiske 8,90 meter fra OL-finalen i 1968 – en præstation, der dengang i Mexico City blev hyldet som springet ind i det næste årtusinde.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her