Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix

Hele to atleter brød den mytiske grænse og gennemførte 42,195 kilometer på under to timer ved sidste uges London Marathon. Klodens hurtigste har i årtier jagtet grænsen, som har fyldt løbeverdenen med drømme om det måske umulige maraton. Der er en stribe forklaringer på, at det umulige blev muligt. En af dem vejer under 100 gram og sad på fødderne af Sabastian Sawe fra Kenya.

Under to timer på et maraton – hvordan kunne det egentlig ske?

Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix

Er det ikke bare på grund af skoene?

Det er spørgsmålet, jeg har fået flest gange, efter at et menneske – nej, to mennesker – for første gang i historien har tilbagelagt maratondistancen på under to timer i et officielt løb. Den her artikel dykker ned i forklaringer på, at det umulige blev muligt.

Og jo, det handler også om skoene. Enhver løber husker første tur i de supersko, som gennem det seneste årti har revolutioneret løbesporten. Jeg har selv mærket den fortryllende, fjedrende effekt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

Mest læste

    1

  1. Vi skal snart til bryllup i Toscana. Desværre

    2. 2

  2. »Denne gang er svindlen massiv. Valgsystemet er simpelthen brudt sammen, og vi har massevis af beviser«

    3. 3

  3. Nogle bedsteforældre føler, at de bare giver og giver

    4. 4

  4. Kåre Quist om sin yndlings­restaurant: »Den føles som et lille stykke af Italien«

    5. 5

  5. Valgdagen gav andet og mere end en Putin-sejr

    6. 6

  6. Hun er en af de københavnere, borgmester kritiserer: »Jeg er absolut en af dem«

PodcastSe alle
’Håndholdt panserværnsgranatkaster RPG-7V’. ’Kalasjnikov-automatgevær AK-74’. ’Offensiv håndgranat RGD-5’. Det er nok de færreste børn i 8. klasse, der ved, hvordan de våben skal bruges, hvad de hedder, og hvordan de virker rent teknisk. Men det gør børnene på skolen på den russiske ambassade i København. Her, blandt pæne lejligheder og store huse på Østerbro, er læren om de tre våben blot en brøkdel af det militære stof, børnene undervises i. Politikens journalist Sigrid Debois Reuss har gennemgået hundredvis af sider i en række dokumenter fra den russiske skole i København for at kortlægge, hvad der foregår inden for skolens mure.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her