Europa strammer stille og roligt grebet om årets Ryder Cup. Kaptajn Ian Woosnams tropper vandt lørdag formiddag på The K Club for tredje gang på stribe en runde parspil med et enkelt point, så den samlede stilling før eftermiddagens foursomes er 7 1/2 – 4 1/2 i europæisk favør. Igen måtte Woosnams amerikanske modstykke Tom Lehman sande, at hans toppar faldt igennem på de drivende våde fairways vest for Dublin, og havde det ikke været for meget fine indsatser for to af hans debutanter, kunne tingene have set endnu værre ud. Zach Johnson var arkitekten bag hans og Scott Verplanks sejr over Henrik Stenson og Padraig Harrington, da Johnson rullede syv birdies i dåsen. Og JJ. Henry fik igen slidt et halvt point ud af Paul Casey og Robert Karlsson. Havde det ikke været for et skidt putt på 18. green var det faktisk blevet til sejr og et helt point. Skidt så det til gengæld ud, da topparret Tiger Woods og Jim Furyk fik klø af Lee Westwood og Darren Clarke, mens den spanske armada med Sergio Garcia og Jose Maria Olazabal pillede glansen af Lehmans på papirets næststærkeste duo, Phil Mickelson og Chris DiMarco. Begge kampe sluttede med europæiske sejre på 3&2. I de resterende fire foursomes lørdadg eftermiddag skal Sergio Garcia/Luke Donald op mod Phil Mickelson/David Toms, mens Colin Montgomerie og Lee Westwood møder Chad Campbell og Vaughn Taylor. Paul Casey og David Howell tørner sammen Stewart Cink og Zach Johnson, og sidst men ikke mindst står Padraig Harrington og Paul McGinley over for Tiger Woods og Jim Furyk.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Politiken mener: Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Denne bølge af varme bliver en »lille, kort« en
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann




























