Det bliver i fremtiden lettere for danske idrætsudøvere at kvalificere sig til de Olympiske Lege. Lørdag vedtog Danmarks Idræts-Forbund på et repræsentantskabsmøde i Middelfart at følge de internationale udtagelseskrav, og dermed droppe de særlige nationale krav.
De nye regler træder i kraft øjeblikkeligt og gælder dermed allerede for kvalifikationen til OL i Beijing i 2008.
»Det er en kæmpe sejr. Fantastisk«, lyder den spontane melding fra Victor Feddersen, formand i Aktivkomiteen, et fælles udvalg mellem DIF og Team Danmark. Kolossal kritik fra vraget grønlænder
Det var Aktivkomiteen, der anbefalede en ændring, blandt andet på baggrund af de tre udøvere, der måtte blive hjemme fra vinter-OL i Torino i februar, selvom de havde klaret de internationale udtagelseskrav.
Det kostede deriblandt den grønlandske langrendsløber Martin Møller en plads i Torino. Det rejste en kolossal kritik af udtagelseskravene fra især Grønlands Idræts-Forbund. Ifølge særkravene skulle danske udøvere kunne slutte i den bedste tredjedel i en given OL-disciplin for at få grønt lys.
»Mentalt er det her en landevinding for både udøvere og trænere. Fokus har i alt for mange år ligget på udtagelsen i stedet for selve legene. Nu er usikkerheden væk. Udøverne har kun et kriterium, de skal følge«, siger Victor Feddersen. Overraskende beslutning
Det var ellers kun meningen, at debattere en lempelse af de danske specialkrav på repræsentantskabsmødet. Den plan blev hurtigt skrinlagt.
»Det var noget overraskende, at vi nåede dertil. Men da det pludselig viste sig, at der var enighed om helt at droppe kravet, så havde vi pludselig en anden situation«, siger elitechef i DIF, Jesper Frigast Larsen.
»De internationale krav er efterhånden af en karakter, at man kun inden for ganske få idrætsgrene kan komme med som dansker, selvom udøverens niveau ikke er af international standard. Derfor måtte vi også erkende, at den danske særregel er blevet overflødig i langt de fleste tilfælde«, siger han. Stor effekt i vintersportsgrene
Han peger på, at det kun er inden for langrend, alpint skiløb, skiskydning og hurtigløb på skøjter, at den danske særregel har en reel effekt, fordi de internationale krav i de discipliner er meget løse.
DIF vurderer derfor også, at regelændringen højst vil sende yderligere tre deltagere til et sommer-OL, mens der vil blive delt en til fem billetter mere ud til et vinter-OL.
Ifølge de internationale udtagelseskrav bliver de enkelte lande tildelt et antal olympiske kvotepladser, mens det er op til forbundene selv at beslutte hvilke udøvere, der skal udfylde dem. Derfor skal de enkelte forbund nu i gang med at udarbejde kriterier for, hvem der i givet fald kan indløse OL-billetter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
-
Frustreret økologisk svinebonde: »Mange gange er forbrugerne ikke så oplyste, som vi tror«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























