De danske Champions League-mestre fra Viborg tog sæsonens første titel, da holdet vandt finalen i Super Cuppen med 31-26 over slovenske Krim Ljubljana.
I Viborg Stadionhal fulgte gæsterne ellers godt med, og ved pausen var stillingen 15-15. Men midtvejs i anden halvleg kunne slovenerne ikke længere følge med. Efter adskillige udvisninger og et rødt kort til en hårdt spillende Gabriella Kindl faldt spillet ganske enkelt fra hinanden.




























