Når ældre idrætsfolk har oparbejdet en tilstrækkelig erfaring, skal de behandles anderledes end de unge, der er på vej frem.
Det er budskabet i en opfordring til dansk idræts specialforbund og eliteorganisationen Team Danmark, som OL-guldvinderne Poul-Erik Høyer og Victor Feddersen fremsætter i denne uge i Danmarks Idræts-Forbunds medlemsblad, Idrætsliv.




























