FCK Håndbold skal inden sommerferien have fundet en ny træner til sit Toms Liga-hold. Til den tid tiltræder den nuværende træner, Thomas Hylle, nemlig som direktør.
»Af naturlige årsager har vi et indgående og positivt kendskab til Thomas, og jeg er sikker på, at han med sin baggrund både i og udenfor håndboldens verden vil være i stand til at løfte FCK Håndbold til det næste niveau«, siger bestyrelsesformanden i Parken Sport & Entertainment, Flemming Østergaard, i en pressemeddelelse.




























