Caroline Wozniacki var skuffet, men samtidig også fattet og fortrøstningsfuld efter søndagens nederlag til den serbiske tennisstjerne Jelena Jankovic i fjerde runde af US Open.
»Jeg ville gerne have vundet, det er klart. Og jeg har lidt blandede følelser. Jeg har spillet et par gode uger, vist god form, så når man endelig står i fjerde runde, så vil man selvfølgelig gerne videre«, sagde Caroline Wozniacki efter kampen til Ritzaus Bureau.




























