Juventus kom hurtigt på måltavlen torsdag aften hjemme mod Genoa i den italienske Serie A i fodbold, og der var aldrig tvivl om sejren, som i sidste ende kom til at lyde på 4-1 til værterne.
Det er femte ligasejr i træk for Juventus, der var uden en skadet Christian Poulsen. De tre point sender Torino-holdet op på andenpladsen med 24 point - det samme antal point som førerholdet Inter.




























