Det påstås her ved nytårstide, at færre danske heste vil søge deltagelse i de svenske travløb i 2009.
Det skal naturligvis først vise sig, men i teorien er der tre forklaringer til at understøtte påstanden.
Den svage svenske kronekurs gør dels udbyttet mindre i tilfælde af succes, og samtidig bliver succesen sværere at opnå, fordi hestene inddeles i løbene efter karrierens indvundne præmier, og fordi de danske hestes præmier altså opskrives ekstra, når de oversættes til svensk valuta. Og større præmiesum betyder generelt hårdere konkurrence.




























