Svømmetræneren Richard Quick er blevet diagnosticeret med en kræftsvulst i hjernen, der ikke kan opereres.
Den 65-årige amerikaner er en legende i amerikansk svømning, og han har siden 2007 været cheftræner for blandt andre den danske OL-svømmer Jakob Andkjær på Auburn University i Alabama.
»Det er trist at få så chokerende en besked, men jeg ved ikke andet, end at han har fået stillet diagnosen«, siger Jakob Andkjær, kort inden han sætter sig i flyet for at vende tilbage til USA.




























