Det bliver et stort hold bestående af unge talenter, som Danmark sender afsted til indendørs EM i atletik, der bliver afviklet i marts i den italienske by Torino.
Ved et internationalt stævne i Göteborg i weekenden blev den danske trup udvidet med to nye medlemmer, da hækkeløberen Christian Laugesen og stangspringeren Rasmus W. Jørgensen klarede kvalifikationskravene. I alt er otte atleter nu klar til at tage kampen op med den europæiske elite.




























