Da Lotte Friis i sommer vandt den første danske OL-medalje i tyve år, var hun iført en ’klassisk’ svømmedragt uden de moderne hjælpemidler, som hovedparten af konkurrenterne og mange af de øvrige OL-svømmere havde kolossal glæde af. Derfor hilser langdistancesvømmeren det særdeles velkomment, at det International Svømmeforbund, Fina, nu med adskillige måneders tilløb har taget skridt til at begrænse de teknologiske raffinementer, der har været med til totalt at revidere svømmesportens rekord- og ranglister. 108 verdensrekorder blev der sat i 2008, der også bød på en flodbølge af danske forbedringer med 14 danske rekorder ved OL og ikke færre end 26 af slagsen ved de europæiske kortbanemesterskaber i december. Glade for begrænsninger Lotte Friis og Jeanette Ottesen bidrog med hver deres andel, men begge er glade for, at der nu bliver sat begrænsningerne for de omdiskuterede svømmedragter. Dragterne må ikke længere have lange ærmer, stoffet må maksimalt være en millimeter tykt, der kommer en specifik bestemmelse vedrørende dragternes opdrift, det vil ikke længere være tilladt svømmerne at iføre sig to dragter, som enkelte har benyttet sig af, og så forbydes den stramme pasform, som har haft betydning for svømmernes teknik. »Det får overhovedet ingen betydning for mig, og jeg håber dragterne bliver bandlyst. De har givet de teknisk dårlige svømmere en alt for stor fordel«, siger Lotte Friis til nyheden om de nye regler. Ved OL var bronzevinderen en af to svømmere i finalen i 800 meter fri, der ikke benyttede nye dragter. Den anden var russeren Jelena Sokolova, der blev nummer syv. »Jeg føler mig ikke tilpas i den, når jeg skal svømme så langt. Jeg har kun brugt den, når jeg skal svømme 200 meter, og der kan jeg da godt mærke en forskel«, mener Lotte Friis. Dansker skal godkende dragterne Producenterne skal i første omgang indsende svømmedragter til fornyet godkendelse senest 31. marts, men svømmeforbundets elitechef, Lars Sørensen, forventer i den forbindelse, at alle nuværende dragter til blive godkendt efter nogle modifikationer, som producenterne allerede er ved at indføre. I næste omgang indføres regler for stoffets evne til at være vandafvisende, hvilket træder i kraft fra 1. januar 2010. Danskeren Søren Korbo sidder i det udvalg, der på baggrund af indstillingen fra forbundets videnskabelige eksperter fire gange årligt skal godkende det næste hold svømmedragter, og han forventer heller ikke, at de nye regler vil få større indflydelse på de nuværende dragter. »Effekt er overvurderet« »Effekten af dragterne er overvurderet. Det handler i mine øjne mere om psykologi. Det bedste eksempel er franske Laure Manaudou, der dog kom Beijing som verdensrekordholder i 400 meter fri og stillede op i den nye dragt, men ikke nåede frem til finalen«, siger Søren Korbo. Den psykologiske vinkel kan Jeanette Ottesen nikke genkendende til. Hun skiftede undervejs ved OL fra landsholdets Arenadragt til den Speedodragt, hun benyttede i klubregi, og nåede derpå til finalen i 100 meter fri. »Jeg tror ikke dragten har så stor fysisk betydning, men jeg føler mig psykisk bedre tilpas, når jeg står i en dragt, der er magen til konkurrenternes«, siger Jeanette Ottesen, der i december skrev et stykke dansk svømmehistorie ved at vinde to medaljer på samme dag og fire medaljer i alt ved europamesterskaberne på kortbane i Rijeka.