Bechs boks: Drama og ostesnak

Det glæder boksredaktørens medhandlende i Irma, at Jørgen Leth (tv.) atter er ved mikrofoen sammen med Rolf Sørensen. Arkivfoto.
Det glæder boksredaktørens medhandlende i Irma, at Jørgen Leth (tv.) atter er ved mikrofoen sammen med Rolf Sørensen. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

Helt ordret lød det ikke sådan, det skal jeg tilstå. Men det var i nærheden, og det var absolut det, hun mente, min stærkt cykelsportsbegejstrede kassedame i Irma, da vi forleden tog os en faglig snak om årets Tour de France. »Jeg har vel nok savnet ham«, sagde hun fra sin side af varebåndet, mens hun lagde hovedet lidt på skrå. Og mens jeg tænkte på, om det mon var Bjarne Riis, Leif Mortensen eller Jan Ullrich, hun havde i tankerne, lød det: »Der er ingen som Jørgen Leth, der kan fortælle om slottene og det, vi ellers ser på skærmen undervejs. Du er sikker på, at han er med igen, Leth?«. Det kunne jeg forsikre. Den gamle kussedigter og mytolog, den caribiske kokkepigedatterforfører og -sponsor, den selvudnævnte martyr, der kun med nød og næppe slap for at blive trampet ihjel af glasskårstyggende, intellektuelle betonfeminister med små overskæg og brynjeforede trusser er tilbage ved TV 2-mikrofonen, hvor han med tårevædede øjne er klar til at bringe os ind i heltenes univers. Rolf er der også Helt derind, hvor konger, kejsere, kronprinser og kaptajner samt stolte minearbejdere og fattige bjergbønder med hang til gode franske oste kæmper episke slag om hæder, ære og svulmende stolthed. Jo, Jørgen Leth er tilbage. »Men hvad så med Rolf Sørensen«, ville den umættelige Irma-alf vide? Han er der skam stadig, kunne jeg fortælle, og så åndede min forbrugsveninde lettet op. For heller ikke Rolf Sørensen kan hun undvære. Direktøren har den rene tro Og nu er det i gang. Showet. Og hvem vil forbløffe os alle, hvem vil udfordre hierarkiet og kræve sin ungdommelige ret? En eller anden dopingsjover, der ikke har rent mel i posen, men til gengæld masser af krudt i blodet? Nej, ikke hvis jeg skal tro Jesper Worre, direktør i Danmarks Cykle Union. Han, der revser tidens dopingfjolser og løgnhalse, siger til mig, at cykelsporten på topplan bliver »renere og renere«. Men han understreger samtidig, at han ikke har nogen naive illusioner om Tour de France som renhedens løb. Doping er slettet i hukommelsen Lad imidlertid os cykelsportselskere glemme dopingspøgelset for en stund og nyde Tour de France. Jeg kan love, at Jørgen Leth for længst har strøget ordet ’doping’ fra sin hukommelse. Det vil slet ikke blive taget i brug, når han spiller på det store myteorgel og rejser ind i den del af Himmeriget, hvor fortidens helte stadig cykler rundt. »Bonjour«, vil de sige, når de møder den danske digter. Jo, det bliver fantastisk, stort og pragtfuldt. Med Armstrong, Contador, brødrene Schleck og Chris Anker Sørensen. Stort og pragtfuldt. I tre uger. Og skal vi så for alvor komme i gang. Siger min Irma-veninde og jeg.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her