Tillykke med brylluppet, Anne Dorthe og Bjarne.
I havde forhåbentlig en pragtfuld fest i går i det storslåede domicil ved Vejle Fjord – med masser af veloplagte gæster, der sikkert både kunne synge og holde gode taler og i det hele taget hive stemningen rigtig godt i vejret. Det fortjener alle bryllupper, for der er intet så skønt og smukt som at følges ad.




























