Hvis dansk idræt er en poppet vejrudsigt, så vil den lyde sådan her: Der er blomster på engen, fuglefløjt i luften og solskin på næsen, men også fandens mange mørke skyer på himlen. Vi har lige været gennem en uge, hvor Caroline Wozniacki, den tennisspillende version af ’Den danske sang er en ung blond pige’, har givet spændende oplevelser i London. En uge, hvor de danske cykelryttere har sat hinanden stævne for at finde de nationale mestre, hvilket er med til at bage op til sommer- og dopingsvindlerdramaet Tour de France – og en uge, hvor sejlerkvinderne Henriette Koch og Lene Sommer høstede den samlede World Cup-sejr i 470-jollen. Men det har også været en uge, hvor det er blevet blotlagt, at eliteidrætsorganisationen Team Danmark – det foretagende, der skal hjælpe de danske atleter til medaljer og internationale mesterskabstitler, udløse medrivende underholdning til tv-seerne og reklamekroner til tv-stationerne – er i en slem økonomisk krise. På grund af krisen.
LÆS ARTIKEL Team Danmark skal på slankekur
Millioner er ganske vist stadig millioner, men der er ikke længere så mange af dem – og de virksomheder, der førhen både beredvilligt og begejstret kastede store sponsorsummer ind i dansk idræt, kaster ikke længere så langt. Og den finansiering, som tipsmidlerne tidligere var en garant for, disse desperadokroner fra lidenskabelige og luksusdrømmende spillere, flyder ikke længere som mælk og honning.
Sportens vilkår forringes
Hvad gør man så? Man sparer. Og spare, ja – det er noget med at skære ned, skære væk, begrænse, formindske og lukke. Noget med at forringe. Hvad siger staten, hvad siger Kulturministeriet? Foreløbig ikke noget. For lige nu venter man på en rapport, der skal fortælle, hvordan Team Danmark egentlig har det i sammenligning med sine konkurrerende søsterorganisationer i andre lande.
Rapporten laves af Kulturministeriet, og den skulle være klar til offentliggørelse engang i sensommeren. Og hvad viser den så? Aner det ikke, det er jo indtil videre dybt hemmeligt – men jeg vil da ikke falde ned af stolen med et gisp og en brækket arm, hvis rapporten slår fast, at Team Danmark er godt støttet af midler fra statens spillesyndikat, og at der i virkeligheden ikke er noget at komme efter.
Det er der jo sjældent, for ikke at sige aldrig, med denne regering. Og konklusionen vil derfor heller ikke være forbavsende: Kæmp videre, slås for Danmark, I har så absolut vores moralske opbakning. Og alt andet kan I kigge i vejviseren efter. Men hvis der er nogen, der ikke bare kæmper videre med udsigt til et kulturministerhåndtryk og en ostemad, så er det spillerne på det populære mandlige håndboldlandshold – ’vores’ europamestre. Det viste ugen også.
