En mellemeuropæisk provinsbanegård præget af talrige knudrede tungemål og gestikulerende mænd, der skiftevis hæver stemmerne og ser bedende ud samt tålmodige kvindelige jernbanefunktionærer, der forsøger at hjælpe de hovedsagelig forvildede sjæle, der hver især hævder, at de ikke har en krone på lommen, men at de er pokkers betydningsfulde.
Ja, det er, hvad sekretariatet ved bryde-VM i Messecenter Herning mest af alt minder om. Det eneste, der mangler for at fuldende billedet af det hektiske liv, er en flok høns, et skrydende æsel og et par enkelte geder. Det er topsportens mest anarkiprægede disciplin, der har slået sig ned i Midtjylland, og som skaber bizarre oplevelser for hele den skare af hjælpere, der skal forsøge at gøre dette VM-stævne til en arrangementsmæssig succes for Dansk Brydeforbund. Sneet inde i Mongoliet 74 lande er med – og det er omkring 25 færre, end man havde ventet. »Finanskrisen spiller ind, det er ikke alle, der har råd til at rejse hertil, og slet ikke de oversøiske lande«, fortæller den danske brydepræsident, Allan Bo Jacobsen, i en kort pause mellem sine brogede gøremål.
