Af til er der noget i fodboldens verden som er mere eller mindre tilfældigt. Da den 16 år og 271 dage unge James Vaughan i søndags fik sin debut i den engelske Premier League, blev han med sin scoring til slutresultatet 4-0 den yngste målscorer i Premier Leagues historie. Faktisk var James Vaughan kun med, fordi manager David Moyes har så smal en trup, at han måtte tage den yngste spiller fra reservemandskabet med, for overhovedet at kunne fylde udskiftningsbænken op. Kontant udbytte Den engelske avis Daily Mail skriver i sin tirsdagsudgave, at den unge engelske U17-landsholdsspiller som 'tak for hjælpen', nu kan se frem til en klækkelig lønforhøjelse på 10 pund - små 100 kroner. James Vaughan er ansat på en såkaldt lærlingekontrakt, hvilket betyder, at der er et af fodboldforbundet FA fastsat lønloft, som skal overholdes. James Vaughans lønforhøjelse træder ifølge Daily Mail i kraft 1. juni, og lyder derefter på 90 pund ugentligt, omregnet omkring 1.000 kroner. Sammenlignes med Rooney Det 16-årige stortalent, som flere engelske aviser har travlt med at sammenligne med den tidligere Everton-spiller Wayne Rooney, kan når han fylder 17 år - 14. juli - underskrive en professionel fuldtidskontrakt. Og sikkert forhandle sin løn yderligere et niveau op. Landsholdsspilleren Wayne Rooney, som i efteråret 2002 i en alder af 16 år og 361 dage blev datidens yngste målscorer i Premier League - skiftede i august 2004 til Manchester United, og hæver angiveligt nu en ugeløn på 500.000 kroner. James Vaughan blev i søndagens kamp mod Crystal Palace skiftet ind et kvarter før tid og sparkede bolden i mål tre minutter inden slutfløjtet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
K-profil er lunken ved regeringens valg som ny formand for Folketinget
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























