Præsidenten for den internationale olympiske komité (IOC), Jacques Rogge, har de positive gloser fremme til de danske værter, efter at tre dages IOC-kongres i Bella Center på Amager blev afsluttet mandag.
»Kongressen har været en succes. Vi er meget glade. Det har været godt organiseret af vores danske venner, og som I nok har bemærket, har der været en god stemning«, siger Jacques Rogge.



























