Jacques Rogge fortsætter som præsident for den internationale olympiske komité IOC i endnu fire år.
Den belgiske læge, der selv har deltaget i de olympiske lege tre gange – og som er 67 år – har siddet som IOC-præsident siden 2001. Her blev han valgt som afløser for den stærkt omdiskuterede spanier Juan Antonio Samaranch, der har en blakket fascistisk fortid som støtte for diktatoren, general Franco – og som fortsat er medlem af IOC.




























