Nok er Jonas Høgh-Christensen som søn af en tidligere OL-deltager født ind i en sejlsportsfamilie, men det er kun lidt mere end to år siden, at den sportsglade knægt fik voksne ambitioner.
Efter den traditionelle 'uddannelse' i Optimistjolle og Europajolle, lidt flirten med matchrace og en sæson i Ynglingklassen var det i 2001, at han for alvor fik »blod på tanden«, som han selv udtrykker det.


























