Søndag eftermiddag køres verdens hårdeste travløb, Prix d’Amérique med en førstepræmie på 500.000 euro, på Vincennes-banen i Paris.
Løbet, der er indstiftet i 1920 som en slags hyldest til amerikanerne for deres indsats i første verdenskrig, får denne betegnelse, fordi det er på langdistancen 2700 meter, fordi invitationen tillader ikke færre end 18 startende, og fordi det fra første sekund i starten er en slags alles kamp mod alle for at opnå gunstige positioner.




























