Dansk verdensmester syg før for-OL

Jonas Høgh-Christensen har været sengeliggende i to dage i Kina. - Arkivfoto: Peter Hove Olesen
Jonas Høgh-Christensen har været sengeliggende i to dage i Kina. - Arkivfoto: Peter Hove Olesen
Lyt til artiklen

Oplevelserne for de tolv danske sejlere ved det første af to forolympiske regattaer i Quindao har allerede i løbet af de første dage været mange, anderledes og forskelligartede: Et imponerende åbningsshow, et totalt trafikkaos, sejlsport på tv 24 timer i døgnet, et farvand med kæmpemæssige brandmænd og så selvfølgelig de traditionelle maveproblemer. To døgn på toilettet Flere af danskerne har været ramt, men ingen så hårdt som verdensmester i Finnjolle, Jonas Høgh-Christensen, der har tilbragt to døgn på sit hotelværelse i fast pendulfart mellem sengen og toilettet. »Jeg har tabt fire kilo i løbet af de seneste 40 timer, men nu har jeg fået nogle piller. De har hjulpet, men det går langsomt«, fortæller Jonas Høgh-Christensen fra sit hotel i den østkinesiske havneby. Sejlsport i tv døgnet rundt »Vi var til et helt fantastisk åbningsshow, hvor der var noget mad bagefter, og næste morgen var flere blevet syge. Det er selvfølgelig ærgerligt at tage så langt for at tilbringe tiden på hotelværelset, men heldigvis er stævnet ikke så vigtigt rent sportsligt. Det handler i første omgang om at se forholdene og lære dem at kende til senere«, siger Jonas Høgh-Christensen. Han skal i konkurrence i Quindao for første gang, siden han 16. juli blev verdensmester i Kroatien. Han er lige som de øvrige danskere stærkt imponeret over forholdene i Quindao, hvor de olympiske sejladser skal afvikles i 2008. »Jeg har ligget i min seng og har kunnet følge med på en tv-kanal, der sender sejlsport 24 timer i døgnet. Enten viser de direkte transmissioner eller også er der interview eller quizprogrammer. Det er ret vildt, når man er vant til aldrig at se sejlsport i tv - og det er altså en kanal, der kan ses af flere millioner kinesere«, beretter den danske verdensmester, der aldrig tidligere har været i Kina. 470-pigerne på tredjepladsen De øvrige danske deltagere har været i aktion siden mandag, og de danske juniorverdensmestre i 470-jolle, Henriette Koch og Lene Sommer, har klaret sig bedst. Med placeringerne 8, 5 og 7 er de sammenlagt på tredjepladsen efter nogle sejladser, hvor en af de helt store oplevelser har været de brandmænd med en diameter på en meter, der flyder rundt i farvandet. I 49'er avancerede Peter og Søren Hansen til 9.-pladsen efter en 3.-plads i tirsdagens sejlads. Jonas Warrer og Martin Kirketerp på sammenlagt nummer 10, mens Kristian Kjærgaard er nummer 12 i Laserjolle, hvor Anders Nyholm med en tyvstart og en andenplads har fået en blandet start og ligger nummer 23. Endelig er der dansk deltagelse i Laser Radial, hvor Maiken Schütt er bedste dansker som nummer 13, mens Trine Abrahamsen er nummer 26.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her