Floyd Landis nægter at omtale sagen mod ham som en doping-sag. Det sagde en fokuseret Tour-vinder på et pressemøde i Spanien, hvor han nægtede at gjort noget ulovligt. Ifølge amerikaneren er det et naturligt højt indhold af det mandlige kønshormon i kroppen, der har været skyld i den positive dopingtest efter 17. etape i Tour de France. Nægter at have været dopet »Vi vil nu forklare hele verden, hvorfor dette ikke er en doping-sag, men en naturlig forekomst af testosteron«, sagde Floyd Landis på pressemødet, der blev transmitteret direkte på CNN. Det var den 30-årige amerikanske Phonak-rytters første offentlige optræden siden doping-anklagerne mod ham kom frem. »Jeg vil gerne slå fast, at jeg ikke har deltaget i nogen doping-proces«, sagde Floyd Landis. Amerikaneren blev testet seks andre gange i løbet af løbet - alle tests med negativt resultat. »Jeg var den stærkeste mand« Floyd Landis siger, at han som mange andre topatleter har en høj forekomst af testosteron, og han anklagede medierne for at forvirre offentligheden ved at tale om doping-misbrug. I stedet slog han fast, at han er et ærligt konkurrencemenneske, der er 100 procent dedikeret til sin sport. »Min sejr i Tour de France er udelukkende på grund af mange års træning og mit engagement i cykelsport. Jeg var den stærkeste mand, jeg fortjente at vinde og jeg er stolt af min sejr«, sagde Floyd Landis. Cykelrytteren erklærede sig klar til fysiske undersøgelser for at bevise påstanden om, at hans naturlige testoteron-niveau er højere end sædvanligt. B-prøven klar i næste uge Cykelverdenen venter nu på resultatet af B-prøven, som skal bekræfte den positive A-prøve, før Phonak-holdet endeligt fyrer amerikaneren. Resultatet af prøven forventes fremlagt i næste uge, og hvis den viser sig at være positiv, fratages Landis sandsynligvis sejren i Tour de France. Vil fortsætte med at køre løb Landis og hans advokater vil kræve en særlig endokrinologisk undersøgelse for at få bekræftet, at amerikaneren har en ekstraordinært stor egenproduktion af det mandlige kønshormon. Hvis det accepteres, kan det endelige resultat lade vente på sig tre til seks måneder. Landis planlægger at fortsætte med at køre løb i den mellemliggende periode. I hvert fald indtil den hofteoperation, han har planlagt at gennemgå senere på året.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.