SønderjyskE havde i tirsdags den første af tre finale-matchbolde, men måtte tage fra Nordjylland med et 1-3 nederlag til AaB. Derefter fører Sønderjyske nu 3-2 i finaleserien, der spilles bedst af syv kampe. Tror på guld i dag Med en forventet massiv sønderjysk opbakning i de intime omgivelser i en udsolgt Vojens Skøjtehal tror SønderjyskEs træner Mario Simioni på, at guldet bliver spillet i hus i dagens sjette finale. »En udsolgt Vojens Skøjtehal med vores fanatiske fans vil føles som en ekstra spiller på isen og give os ekstra energi. Det vil gøre udslaget og sikre os guldet«, siger Mario Simioni. Ønsker bedre disciplin på isen Dårlig disciplin hos en række sønderjyske spillere i tirsdagens kamp - hvor AaB's to sidste mål blev scoret mens SønderjyskE havde spillere i udvisningsboksen - er ifølge Mario Simioni skyld i, at SønderjyskE ikke allerede har erobret guldet. »Vi spillede som om, vi allerede havde vundet mesterskabet. Fra starten af anden periode begyndte nogle spillere at tage en masse tåbelige udvisninger. De optrådte meget egoistisk, og jeg er meget skuffet over, at de ofrer holdet på den måde, når man er så tæt på at vinde mesterskabet«. »Sådan en chance er ikke noget man får hvert år, nogle spillere får kun en chance i livet, andre får aldrig chancen. Så når chancen er der, gælder det om at slå til. Efter vi har snakket om det, forventer jeg bedre disciplin i fredagens finale«, siger Mario Simioni, der ikke ville udpege, hvilke spillere hans kritik er rettet mod. Har et komplet hold Den sønderjyske træner er ellers tilfreds med at have et komplet hold. »Da jeg kom til i december i forrige sæson kunne jeg se, at vi manglede nogle ekstra spillere. Vi havde mange spillere, som kunne arbejde hårdt, men vi behøvede nogle, der kunne skabe noget med pucken, nogle kreative, intelligente spillere. Dem fandt vi til denne sæson, og nu har vi et komplet hold, der spiller god ishockey, men hvor alle samtidig arbejder hårdt«, forklarer SønderjyskEs træner. Han var selv som spiller kendt for at være en spiller, der var god til skabe noget fremad banen, men ikke havde den store lyst eller evne til at arbejde hjemad. »Jeg kunne aldrig drømme om at købe en spiller, der spiller, som jeg selv gjorde. Ishockeyen har udviklet sig, så alle er nødt til at arbejde begge veje i dag. En af de vigtigste grunde til vores succes er, at vi har fundet spillere, der kan det«, siger Mario Simioni. AaB har lagt fornyet pres Hos AaB håber veteranen Jens Nielsen på, at den nordjyske sejr i tirsdagens kamp har lagt ekstra pres på sønderjyderne. »Jeg tror, der er en mulighed for, at SønderjyskE får gummiben i den næste finale, fordi de føler, at de skal afgøre det her. Vinder de ikke den kamp, så skal det afgøres i Aalborg, og det kan måske godt ryste dem«, håber Jens Nielsen, der tror, at det bliver tilfældigheder, der kommer til at afgøre kampen. Tætte finalekampe »Finalerne har hidtil været utroligt tætte, så det er umuligt at sige, hvem der vinder til slut, jeg tror, det bliver tilfældigheder, der kommer til at afgøre det. Under alle omstændigheder er det nogle utroligt sjove kampe at spille, på grund af den høje intensitet«, siger Jens Nielsen. AaB's landsholdsspiller, Bo Nordby Andersen, der måtte opgive at deltage i tirsdagens kamp på grund af en knæskade, forventer at være klar til dagens finale, hvor han vil spille med en speciel beskyttelsesskinne om knæet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Kronik af Martin Lidegaard
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
interview
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce