Den kraftfulde franske tennismaskine Amelie Mauresmo er for første gang i syv år i en Grand Slam-finale. Den 26-årige Mauresmo forlod semifinalen i årets Australien Open som vinder, da Kim Clijsters opgav efter en skade. I finalen møder den franske tennisspiller den ottendeseedede Justine Henin-Hardenne, Belgien. Faldt i tredje sæt Clijsters, der overtager verdensranglistens førsteplads efter Australian Open, faldt i semifinalens tredje sæt, og det gik ud over den højre fod. Den tredjeseedede Amelie Mauresmo førte på tidspunktet 3-2 i tredje sæt efter, at kvinderne havde taget et sæt hver. I første omgang tog Clijsters en timeout, men skadens omfang var for alvorlig, og belgieren kunne blot gennemføre et enkelt parti mere efter behandlingen på sidelinjen. »Det er så lang tid siden, at jeg har stået i en Grand Slam-finale, og jeg er utrolig glad for at være her igen. Forhåbentlig vinder jeg denne gang«, sagde Amelie Mauresmo efter semifinaleopgøret. Tabte til Hingis i 1999 Sidste gang hun var i en Grand Slam-finale var netop i Melbourne Park ved Australien Open i 1999, hvor det blev til nederlag til Martina Hingis. I den anden semifinale slog Justine Henin-Hardenne russiske Maria Sjarapova med 4-6, 6-1, 6-4. Det er ottende gang, at Justine Henin-Hardenne og Amelie Mauresmo møder hinanden og belgieren fører 4-3 i indbyrdes opgør. Senest vandt Justine Henin-Hardenne i 2005 i Toronto i tre sæt.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
nekrolog
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
Kronik af Sara Al Dafaee