Danskere sluttede med kraftpræstation i verdens hårdeste løb

De fire deltagere på danske Team Tscherning er Martin Rasbøl Andersen, Nicola Davies, Claus Graugaard og Klaus Mathiesen blev nummer 18 i verdens hårdeste race, The Raid - Foto: Team Tscherning
De fire deltagere på danske Team Tscherning er Martin Rasbøl Andersen, Nicola Davies, Claus Graugaard og Klaus Mathiesen blev nummer 18 i verdens hårdeste race, The Raid - Foto: Team Tscherning
Lyt til artiklen

Det danske ekstremsportshold Team Tscherning er kommet i mål i Gstaadt i Schweitz efter seks dages hårdt løb i verdensmesterskabet i adventure-race The Raid. Holdet kom ind som nummer 18 ud af de 26 hold, som har gennemført løbet. Syv hold har måttet kaste håndklædet i ringen og er udgået. »Det er gået sindssygt godt på den sidste etape. Vi tog afsted med fem andre hold i morges og er kommet i mål før dem alle«, siger holdets supporter Andreas Munk Plum. Vinderen blev det franske hold Les Arcs, som på forhånd var spået at løbe med førstepræmien på 50.000 euro. Målet var at gennemføre Det danske mål var fra begyndelsen at gennemføre det prestigefulde løb, som de har deltaget i to gange før. Begge gange er de udgået med skader, eller fordi løbet blev for farligt, da en britisk kvinde døde under en kajak-roning. Denne gang var det lige ved at gå galt, da den ene af holdets deltagere Martin Rasbøl Andersen var tæt på at bukke under. I omkring et døgn var han ikke i stand til at indtage væske eller mad, men efter lidt søvn kom han til hægterne igen, og holdet kunne fortsætte. Besteget Mount Everest tre gange Den sidste etape i årets The Raid var på 34 kilometer over de schweitziske alper, og holdet har igennem de seneste seks dage besteget, hvad der svarer til Mount Everest tre gange. Derudover har udfordringerne blandt andet været bjergløb, inline-skating, kajak-roning og rapelling. Den sidste disciplin, de fire deltagere skulle udføre, var 120 meters rapelling frit svævende. »Det var virkelig skræmmende. Men det gik, og nu skal vi bare have noget mad og en stor fadøl«, melder de fra Gstaadt. De endelige placeringer foreligger ikke endnu, da der stadig er hold på ruten, som ikke er i mål.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her