'Sack the Swede' - fyr svenskeren, lød overskriften i de to tabloidaviser Daily Mail og Daily Star denne morgen. England tabte i aftes 1-0 til en række nordirske spillere, som til dagligt tjener deres penge i de dårligere klubber i Premier League og i de lavere engelske divisioner. Avisen The Sun opfordrer englændernes svenske træner Sven-Göran Eriksson til at 'tage en taxi' og de mere seriøse The Guardian og Daily Telegraph konstaterer nøgternt, at Englands nederlag i Belfast var ydmygende. Nådesløs legende Den legendariske ekslandsholdsspiller Terry Butcher, som nåede 77 landskampe og spillede i tre VM-slutrunder (1982, 1986 og 1990), og nu arbejder som radiokommentator på BBC, er ligeledes nådesløs i sin kritik. »Det er en af de mest pinlige præstationer jeg har set i den tid jeg har fulgt landsholdet - og i den periode jeg selv spillede«, skriver den nu 46-årige Butcher i sin klumme på BBC Online. Tror stadig på VM Sven-Göran Eriksson siger i dag til BBC, at han ikke har i sinde at opgive sin stilling som landstræner og at han stadig tror på englændernes VM-chance. »Det er min værste oplevelse som engelsk landstræner, men vi kan stadig afgøre det ved at vinde vores to resterende kampe i oktober«, siger Eriksson, som havde forståelse for de engelske tilhængere på Windsor Park Stadium, der krævede ham fyret på stedet. »Men det er FA, som skal tage stilling til en eventuel fyring«, siger svenskeren. Polen så godt som sikre Skal England direkte til VM i Tyskland skal der hentes seks point i de to sidste kampe 8. og 12. oktober. Holdet har fordel af hjemmebane mod henholdsvis Østrig og Polen. Polakkerne fører gruppen med fem point flere end England og er noget nær sikker på at komme til VM - enten som gruppevinder eller som en af de to bedstplacerede toere, der ligeledes får direkte adgang til VM. Klarer England og Eriksson ikke de forestående opgaver, er det lige så sikkert som amen i kirken, at svenskeren får den berømte silkesnor af det engelske fodboldforbund, FA.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Her er kommunerne med de største prisstigninger – særligt ét område overrasker
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce