Thomas Helveg-Daniel Agger. Thomas Helveg-Michael Gravgaard. Michael Gravgaard-Daniel Agger. Morten Olsen vil i ugens løb prøve disse tre midtstopper-konstellationer på træningsbanen.
Landstræneren sagde i Vedbæk, efter et afbud fra Brøndbys Per Nielsen, at han ikke har lagt sig fast på, hvordan forsvaret skal se ud i det store VM-slag mod Tyrkiet på lørdag aften i Istanbul.
»Vi har flere valgmuligheder, og nu skal vi finde ud af, hvad der er den bedste løsning«, sagde Morten Olsen. Helveg er veteranen
Michael Gravgaard og Daniel Agger, der spillede sammen i anden halvleg i 4-1-venskabsopgøret mod England, har præsteret med overbevisende styrke og selvtillid i de seneste uger (Agger havde dog en mindre god kamp mod AGF søndag aften).
Men det vil altså være noget af en overraskelse, såfremt Morten Olsen i en så afgørende kamp vælger at bruge Thomas Helveg som højre back i stedet for Brian Priske og satser på en stopperduo med to spillere, der tilsammen har spillet to (Agger) og en halv landskamp.
Thomas Helveg står over for sin kamp nummer 96 for Danmark, og han er kommet hjem til VM-forberedelserne i glimrende form og fysisk frisk og i orden, forklarede han inden træningen i sommersolen i Vedbæk.
»Efter at jeg fik en mindre fiberskade i den ene læg i min debutkamp for Borussia Mönchengladbach mod Bayern München, har jeg været igennem gode behandlinger og et effektivt genoptræningsprogram. Jeg mærkede intet til skaden i kampen mod Schalke 04 i lørdags«. 34-årig diplomatHvis Morten Olsen spørger dig, om du helst vil spille højre back eller i midterforsvaret, hvad svarer du så?
»Jeg vil sige, at jeg er ligeglad. Jeg er parat til at spille begge pladser mod tyrkerne«, lød det diplomatiske svar fra den 34-årige anfører.
Thomas Helveg har to gange spillet på Besiktas Inönü Stadion, hvor landskampen foregår.
»Vi kan forvente en fantastisk kulisse. Der bliver tryk på«. Et spørgsmål fra en tyrkisk reporter: Hvordan ser du på chancerne?
»Det bliver en helt åben kamp. Vi får det svært. Tyrkerne spiller god fodbold. Men jeg vil mene, at chancerne på forhånd er fifty-fifty«.
Thomas Helveg sagde nogle pæne ord om den tyrkiske angrebsstjerne Hakan Sükür fra Galatasaray og udtrykte respekt. Men måske spiller Sükür slet ikke mod Danmark. Det er Morten Olsens vurdering, at den aldrende topscorer ikke vil være i startopstillingen. Gravgaard og Villa
Michael Gravgaard, der som reserveanfører scorede sit første superligamål for FC København i 2-0-kampen mod Silkeborg i Parken, følges med stor interesse af flere udenlandske klubber.
Ifølge Politikens oplysninger fra England er Aston Villa-manager David O'Leary - som netop har forlænget kontrakten med Thomas Sørensen - meget begejstret for den 27-årige luftstærke forsvarer.
Aston Villa har haft udsendinge i Danmark for at se Michael Gravgaard, og Birmingham-klubben har givetvis en plan om, at Gravgaard - måske til vinter, når transfervinduet åbner igen - kan blive afløseren for landsmanden Martin Laursen.
Hvis Laursen på grund af bruskskaden i det ene knæ ikke kan spille videre på højeste niveau - og hvis altså FC København siger ja til at sælge Michael Gravgaard for de 22-24 millioner kroner, Aston Villa skal være parat til at punge ud med for ham.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg har kæmpet, siden Tilde blev født, og jeg har simpelthen ikke mere at give af«
-
»Velkommen Mark – du er blandt venner her«. Europa tager imod nær ven midt i Trumps trusler
-
Ekspert: Trumps plan kan koste dyrt
-
Klassiker kollapser totalt på Det Kongelige Teater
-
»Det hele handler om ham. Det er jo det, der er problemet«
-
Partileder kritiseres for møder med kontroversiel Trump-støtte: Det »ligner femtekolonnevirksomhed«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
Klumme af Lotte Folke Kaarsholm
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























