Superligaklubben Sønderjyskes cheftræner Søren Kusk har sagt sin stilling op. Bestyrelsesformanden i Sønderjysk Elitesport A/S, Gynther Kohls, modtog i aftes en henvendelse fra Søren Kusk, der »af personlige årsager« ønsker at blive fritaget for sine forpligtelser som cheftræner i Sønderjyske med øjeblikkelig virkning, fremgår det af en kortfattet pressemeddelelse fra klubben. »Ledelsen har taget Søren Kusks ønske til efterretning og beklager denne meddelelse«, hedder det. Taget i spritkontrol Ifølge Ekstra Bladet skyldes Kusks afgang, at han forleden blev taget i en af politiets rutinemæssige spirituskontroller på en nordjysk landevej. Kusk blev taget med på politistationen for at afgive en blodprøve. Resultatet af denne foreligger endnu ikke, men træneren har altså alligvel valgt at fratræde. Positivt samarbejde Sønderjyske er i år rykket op i superligaen, hvor klubben efter seks runder er placeret midt i rækken. »Der har været et meget positivt samarbejde mellem Søren Kusk og Sønderjysk Elitesport A/S. Søren Kusk har været væsentligt medvirkende til den sportslige succes, Sønderjyske har oplevet i perioden, hvor Søren Kusk har været cheftræner«, skriver klubben i pressemeddelelsen. Assistenttræner Peter Sand og talentchef Ole Schwennesen har overtaget det sportslige ansvar for klubben.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
-
Cafeejeren om sin yndlingsbog: »Jeg læser den hver sommerferie«
-
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen