AaB tog aften et stort skridt mod et sæt medaljer, da holdet slog Viborg 5-3 i Superligaen. Fodboldkampen blev afgjort allerede i første halvleg, hvor 8732 tilskuere på Aalborg Stadion blev vidner til et sandt målorgie. Efter Allan Gaarde havde gjort det til 1-0 efter bare otte minutter, overtog unge Simon Bræmer billedet med et hattrick på bare 25 minutter. De tre scoringer sender Bræmer op på syv i de seneste fire kampe. Viborg fik trods modgangen bragt spænding ind i kampen med reduceringer ved Christian Keller, Kenneth Fabricius og Michael Gravgaard, inden AaBs Martin Ericsson lukkede kampen til slut. AaB holder tredjepladsen i ligaen med 48 point, mens Viborg nu må se langt efter en topplacering.
Otte mål i Aalborg - AaB tættere på sølvet
Lyt til artiklen