Det er ikke kun Liverpool, der jubler, efter at byens bedste fodboldhold tirsdag kvalificerede sig til finalen i den fineste europæiske klubturnering Champions League. Der blev også kippet med klaphatten hos Carlsberg, der gennem 13 år har været klubbens hovedsponsor - og angiveligt skulle være tæt på at forlænge kontrakten med den britiske klub. Glade og stolte Med omkring en halv milliard tv-seere verden over som vidner til semifinalesejren over Chelsea fik Carlsberg fuld valuta for de cirka 50 millioner kroner, den danske bryggerikoncern hvert år betaler for at få sit navn på den traditionsrige røde klubtrøje. »Det er svært at vurdere værdien af sådan en sejr. Der er ingen tvivl om, at en semifinale og en finale i Champions League er en megabegivenhed. Og derfor er vi både glade og stolte over, at Liverpool er kommet så langt«, siger marketingsdirektør i Carlsberg, Keld Strudahl, til Ritzau. Tæt på enighed Carlsberg og Liverpool er netop nu i gang med at forhandle om en forlængelse af sponsoratet. Den nuværende treårige kontrakt udløber til august, og der har været rygter ikke mindst i de engelske medier om, at parterne var uenige om prisen for en ny kontrakt, hvor Liverpool angiveligt skulle have forlangt omkring 70 millioner kroner om året. »Jeg har meget svært ved at genkende beskrivelserne fra medierne. Vi forhandler stille og roligt, og vi er meget tæt på at være enige om en kontraktforlængelse«, siger Keld Strudahl, der ikke vil kommentere på den eventuelle pris for et nyt sponsorat. Langt mellem snapsene Han afviser også forlydender om, at Carlsberg syntes de fik for lidt for pengene på grund af Liverpools manglende succes i de seneste par sæsoner. Liverpool har ikke vundet det engelske mesterskab i de 13 år, Carlsberg har været hovedsponsor, og bortset fra sæsonen 2001, hvor det blev til en triumf i den 'lille' europa cup, UEFA-cuppen og to engelske pokaltriumfer, har der været langt mellem snapsene.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne erobrer første plads fra republikanerne
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
-
»Hov, hov! Den grænse har vi overtrådt for længst«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce