0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bella-jagt sprængte Brøndby-bestyrelse

Brøndbys direktør ville satse stort i jagten på at sikre klubben magt over Bella Center. Det ville erhvervsfolkene i bestyrelsen ikke være med til, og derfor gik de.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Lunde Claus
Foto: Lunde Claus

Per Bjerregaard afviser enhver snak om magtkamp. - Foto: Claus Lunde

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det var direktør Per Bjerregaard og hans støtters store ambitioner, som mandag morgen førte til, at Brøndbys bestyrelse blev sprængt i stykker, og at formanden Torben Røsler og to bestyrelsesmedlemmer, erhvervsfolkene Ole Paustian og Frank Mortensen, trak sig.

Bestyrelsen har gennem længere tid været uenige om, hvordan klubben skulle nå frem til målet om at gøre fodboldklubben økonomisk uafhængig af resultaterne på fodboldbanen.

Tid til at finde ny bestyrelse
Og det var i stræben efter det mål, at Bjerregaard var villig til at spendere langt flere penge på at sikre sig det københavnske messecenter Bella Center end de tre tidligere bestyrelsesmedlemmer.

»Efter at vi kom ind i bestyrelsen, begyndte vi at arbejde, som forretningsfolk nu gør. Jeg kan ikke se, hvad der er sket, før jeg kom ind. Men for mig gjaldt det om, at man havde et længere aftræk på pistolen. Hellere vente og være sikker end at lave cowboymetoden med at skyde og spørge bagefter«, siger den nu tidligere Brøndby-formand Torben Røsler, der dog ikke ønsker at bekræfte, om Bella Center var det, som fik de tre bestyrelsesmedlemmer til at gå.

Hvorfor ventede I ikke med at trække jer til generalforsamlingen om få uger?

»Nu har vi givet tid til, at man kan finde nogle nye at sætte ind i bestyrelsen. Nu behøver man ikke haste nye folk ind. Og jeg mener, at begrebet ansvar kommer ind. Kommer man i mindretal i nogle meget væsentlige beslutninger, har man også et ansvar for at sige: Det kan vi ikke sidde overhørigt«.

I offentligheden har det fremstået, som om Per Bjerregaard var forsigtig efter fortidens store økonomiske fiaskoer, mens du og andre erhvervsfolk ville hurtigere frem.

»Det er så forkert, som det kan blive«.

Er virkeligheden en helt anden?

»Det vil jeg ikke udtale mig om. Men det er i hvert fald meget, meget forkert. Vi har været fokuseret på risikostyring«.

Brøndbys direktør, Per Bjerregaard, har udtalt, at han kontrollerer de 42 procent af Brøndbys aktier, som amatørafdelingen ejer. Hvad har det betydet?

»Hvis det er tilfældet, at det forholder sig sådan, er det i hvert fald at tilsidesætte alle gældende regler for bestyrelsesarbejde, og for hvordan man kan køre en virksomhed«.

Har du mærket noget til dette under dit arbejde?

»Det vil jeg ikke kommentere«, siger Torben Røsler.

Med amatørernes aktier i ryggen er det reelt Per Bjerregaard, der sidder med magten i bestyrelsen i den professionelle afdeling. Formanden for fonden Brøndbyernes IF Fodbold Fond, som administrerer amatørafdelingens aktier, Finn Petersen, bekræfter over for Politiken, at Per Bjerregaard har fondens fulde opbakning, og at det i den givne sag i høj grad også har været en spørgsmål om klubfølelse og loyalitet.

»Så længe Per er formand for klubben (amatørafdelingen, red.), har han også vores opbakning - for fonden og amatørerne står sammen«, siger Finn Petersen.

Bjerregaard afviser magtkamp
Per Bjerregaard afviste igen i går, at der har været tale om en magtkamp i bestyrelseslokalet, ligesom direktøren heller ikke kan se noget problem i, at han nyder opbakning fra storaktionæren i form af amatørforeningen.

»Er det ikke altid sådan, at en storaktionær i en børsnoteret virksomhed er den bestemmende part?«, lyder det fra Bjerregaard.

»Det kan da godt være, at der har været nogen, som har været mere progressive end andre i en enkelt sag, men hvad der konkret har været årsagen, betragter jeg som et børskonfidentielt spørgsmål, jeg ikke vil udtale mig om«, siger Bjerregaard.

Brøndby ærgrer sig
I går eftermiddags blev det offentliggjort, at Bella Center ikke bliver solgt til Brøndby IF, men i stedet til et nyoprettet selskab med navnet BC Newco. Det fik Brøndby til at udsende en pressemeddelelse.

»Vi er kede af, at vi ikke får mulighed for at købe Bella Center, det vil jeg bestemt ikke lægge skjul på. Vi så Bella Center som en naturlig udvidelse af vores forretningsområde, og derfor har vi også med opbakning fra Brøndbyernes IF Fodbold Fond, der er Brøndby IF's hovedaktionær, arbejdet hårdt for at komme i betragtning som køber. Dette lykkedes. Det lykkedes også efter stor offervilje fra fonden og fra bestyrelsen i moderklubben at få skabt grundlag for finansieringen. Desværre lykkedes sidste fase, købet af aktierne i Bella Center, ikke«, fortæller Per Bjerregaard i pressemeddelelsen.