Med sin første gevinst, efter at han i sommeren 2003 hyldedes som dansk mester, fyrede 29-årige Nicki Sørensen på de sydfranske landeveje for alvor op under de store forventninger til sin indsats i den kommende sæson, han gav udtryk for i Politiken for kort tid siden. Og samtidig sørgede han for den indledende gevinst i et Team CSC-felttog, der ligeledes gennem de seneste uger er blevet skruet op på et uhyre højt ambitionsniveau, hvilket så i går på to fronter fremhævedes som særdeles realistisk. For ikke alene slog Nicki Sørensen succesrigt til i det 128 km lange Grand Prix d'Ouverture ved Middelhavet med sin unge russiske holdkammerat Vladimir Gusev som den nærmeste rival. Også på andendagen af Tour of Qatar var det uhyre tæt på sejr til det danske mandskab, da italieneren Fabrizio Guidi efter forbilledlig assistance fra Lars Michaelsens side - han blev selv nr. 3 forleden i Grand Prix Doha - blev slået af belgieren Tom Boonen i spurten. »Det var virkelig en herlig fornemmelse at vinde en spurt. Ganske vist var vi ikke så mange med hjem, men jeg har aldrig før kunnet gøre mig gældende i denne sammenhæng, så det fortæller mig, at formen altså er så god, som jeg hele tiden har fornemmet«, fastslår Nicki Sørensen, der startede sin professionelle karriere på Team Chicky World i 1999 og siden 2001 har optrådt i CSC-farverne. Formen er god »Jeg åbnede spurten med 150 meter tilbage og koncentrerede mig fuldstændigt om at holde hjem, så jeg nåede aldrig at se, hvor tæt Gusev egentlig kom på. Det blev i øvrigt en noget kaotisk finale, efter at vi havde været med til at dominere hele løbet. Jens Voigt var med i et firemands udbrud, mens jeg sad bagude sammen med Gusev og Brian Vandborg. Voigt måtte imidlertid slippe med mavekrampe, og så var det op til os andre at tage chancen. Det lykkedes perfekt, da Vandborg først skabte splittelse, hvorefter jeg kørte op til ham på den sidste stigning. På et tidspunkt så det imidlertid ud til, at to mand ville holde hjem, men de blev tilsyneladende vist forkert, og så var vejen banet for os andre«. Den franske CSC-satsning videreføres fra i dag i etapeløbet Etoile de Besseges, men her springer Nicki Sørensen over. »Jeg stiller på søndag op i Grand Prix Etruschi i Italien, og derefter er mit program ændret lidt, idet jeg næste uge vender tilbage til Frankrig for at køre Tour de Méditerranéen, som vi jo vandt sidste år med Jörg Jaksche. Det kunne måske også være en mulighed for mig, fordi terrænet er tilpas kuperet til, at jeg kan hævde mig. Og i hvert fald har jeg i øjeblikket meget mod på at forsøge mig«, siger Nicki Sørensen. Brian Vandborg sluttede på 12.-pladsen som første mand i den lille gruppe, der noteredes for et minus på 10 sek. i forhold til Nicki Sørensen, mens Voigt blev nr. 24.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
K-profil er lunken ved regeringens valg som ny formand for Folketinget
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Brevkasse
Kronik af Lise Korsgaard
Olav Hesseldahl
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























