Forventningspresset på et storhold som Real Madrid og måske især nyindkøbte spillere vil altid være enormt. Men det kommer ikke inde fra. Det kommer ude fra, fra medierne, tilskuere og fansene, som vil se sejre og flot spil i hver eneste kamp, og det kan jo være hysterisk og til tider voldsomt belastende på spillerne. Som modvægt er der en ånd og en tone i klubben, der på de indre linier skaber ro omkring holdet i dagligdagen. 'Ingen er større end andre' Sådan har det altid været, og sådan er det stadig. Alle er lige, og i Real Madrid føler man sig som én stor familie. »Ingen personer, hverken ledere eller spillere, er større end andre i klubben. Præsidenten er ikke mere end manden, der pudser spillernes støvler. Alle er vigtige for helheden. Det er holdningen, og det giver sammenhold«. Det forklarer Henning Jensen, den første dansker i den kongelige spanske klub. I perioden 1976-79 spillede den nu 55-årige Henning Jensen tre sæsoner i Real, som købte ham i tyske Borussia Mönchengladbach. De bedste år i Madrid Han var med til at vinde bl.a. to spanske mesterskaber. »Jeg havde fire fantastiske år i Borussia Mönchengladbach og senere to gode år i Ajax Amsterdam. Men de tre bedste og største år i udlandet havde jeg i Real Madrid. Jeg vil altid se tilbage på den tid som det ypperste, jeg har oplevet. Real var og er en fantastisk klub, som alle over hele verden altid har beundret, hvad jeg dengang fik mange eksempler på, når vi spillede i udlandet«. Henning Jensen, der blev opdaget, da han spillede i Nørresundby og siden voksede til at blive en europæisk topklasseangriber, som scorede 9 mål i 21 landskampe i årene 1972-1980, er medlem af veteranklubben i Real Madrid. Et af de allerstørste navne i klubbens historie, Alfredo di Stefano, er præsident. Medlemmerne af klubben er tidligere førsteholdsspillere, der har egne lokaler og loge på Estadio Santiago Bernabeu. Midt på efteråret var Henning Jensen - der har datteren Susanne boende i Valencia, og som selv i dag har sit hjem i Klokkerholm lidt uden for Aalborg og bl.a. arbejder som talentspejder - senest i Madrid. Gravesen får succes Han skal derned igen formentlig i marts, og han fryder sig virkelig over, at Real Madrid nu igen har en dansk spiller i truppen. »I mine øjne er Thomas Gravesen en fremragende spiller, som kommer til at spille sammen med en masse fremragende medspillere, og jeg tror, det vil gå ham godt i Real Madrid. Thomas kan arbejde for holdet, han kan spille bold, og han er en personlighed. Jeg mener, han lige er den type spiller, som Real Madrid har savnet og nok ledt efter længe, fordi man skal lukke et hul på den defensive midtbane efter Claude Makele, der nu er i Chelsea«, siger Henning Jensen. »På ethvert hold er der brug for både kunstnere og folk til det grove arbejde. Real har mange kunstnere -og jeg synes sådan set, at de for de meste også arbejder godt nok ved siden af, at de skal vise noget særligt for at begejstre tilskuere - men man har manglet en stærk mand til defensiven«. Erfaren »Thomas tager et trin op ad ved at gå fra Everton til Real Madrid, som der er endnu større fokus på og pres på, men han er jo er erfaren spiller, som har prøvet en masse med det danske landshold, så han kan klare det. Han må forberede sig på, at han nok skal afsætte en time eller to om dagen til pressen. Men ellers skal han bare tage det roligt, og den behagelige, venlige atmosfære i klubben vil hjælpe ham til at falde til hurtigt«, vurderer Henning Jensen. »Hvis han gør sit arbejde ordentligt på træningsbanen, og det vil han gøre, og han udviser den rette respekt, vil han hurtigt blive accepteret af alle, både som medspiller og i omklædningsrummet, hvor man er vant til at omgås personligheder af forskellig temperament og væremåde«. Thomas Gravesen gør altså Real Madrid til et bedre hold - men tror Henning Jensen, at Real Madrid kan indhente Barcelona, der er foran med syv point i mesterskabsstriden i Spanien, og kan Real Madrid komme forbi Juventus i ottendedelsfinalen, og nå til tops i Champions League i denne sæson? »Det bliver svært, begge dele«, svarer Henning Jensen. »Jeg må erkende, at Barcelona har spillet det bedste fodbold hidtil i denne sæson. Jeg tør ikke spå om noget, men det bliver i hvert fald utrolig spændende at følge min gamle klub de kommende måneder«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Pile peger på Zelenskyj i stor korruptionsskandale
-
Pårørende råber op om forhold på plejehjem: Det er ikke travlhed. Det er ikke uheld
-
Hun troede selv, at hendes bog kun ville finde et lille publikum. Nu er den endt som et hit
-
Dialogen er klasser over, hvad man er vant til
-
Klassiker kollapser totalt på Det Kongelige Teater
-
Nu spekuleres der åbent om 'transitionen' til en ny leder i Rusland
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny Østerbro-café har et hemmeligt våben ude på toilettet
Klumme af Anton Jäger
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























