Den danske kicker Morten Andersen og undertippede Minnesota Vikings leverede natten til mandag dansk tid en artig overraskelse i wildcard-weekenden i NFL. På Packers' nærmerst uindtagelige hjemmebane Lambeau Field i Green Bay hentede de gæstende vikinger en sejr på 31-17 og satte dermed en brat stopper for Green Bay Packers' Superbowl-drømme. De lever til gengæld i bedste velgående hos Minnesota-holdet, der i næste knald-eller-fald-runde, Divisional Playoffs, skal op mod Philadelphia Eagles. I Green Bays kulde leverede Vikings en brandvarm start, og relativt let og ubesværet bragte gæsterne sig på 17-0, blandt andet via et field goal fra Morten Andersen, der sørgede for syv point i kampen. Den start kom Packers aldrig over trods flere ihærdige forsøg på et comeback, og udfordringen blev ikke nemmere af, at den ellers garvede Green Bay-quarterback Brett Favre kastede hele fire interceptions. Historisk NFL-weekend Wildcard weekenden var historisk i og med at tre af de fire udehold vandt. Indianapolis Colts vandt hjemme 49-24 over Denver, N.Y. Jets besejrede ude San Diego med 20-17 i overtiden og St. Louis slog ude Seattle 27-20. Næste weekend er der Divisional Playoffs svarende til kvartfinaler. Superbowl nummer 39 spilles 6. februar i Jacksonville, Florida.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Mississippi er helt uforberedt på super tæt afstemning - har ingen lov om genoptælling
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
-
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.