Sprinterdronningen Marion Jones lægger nu sag an mod chefen for det stærkt ombruste BALCO-laboratorium, Victor Conte. Hun kræver en erstatning på 25 millioner dollar - svarende til 140 millioner kroner - for injurier, som hun mener, har skadet hendes karriere. Så Jones sprøjte sig Grunden er, at Conte i et interview har sagt, at han personligt bevidnede sprinterdronningen Marion Jones sprøjte sig med steroider. »Efter jeg instruerede hende i, hvordan hun skulle gøre, tog hun injektionen med mig siddende lige ved siden af sig«, sagde Victor Conte i et interview med ABC News' magasin '20/20'. Conte er selv under beskyldninger Victor Conte, som står anklaget for flere tilfælde af distribution af steroider siger, at han startede Marion Jones' dopingprogram op til OL 2000 i Sydney, hvorefter det fortsatte. Jones vandt tre guld- og to bronzemedaljer ved OL i Sydney. I Athen 2004 blev det ikke til en eneste. 'Et desperat pr-stunt' »Dette er intet andet end et pr-stunt fra en desperat kvinde, som regelmæssigt har brugt doping gennem sin karriere«, skriver Conte i en e-mail til nyhedsbureauet AP. »Jeg ser med sindsro frem til processen i retten, og jeg står ved alt, hvad jeg sagde på '20/20'«. Marion Jones hævder, at hun aldrig har brugt steroider, men kun et zinkpræparat, som Conte markedsførte. I månedsvis har hun været i det amerikanske dopingagenturs søgelys, som siger, at det vil tage Contes beskyldninger med i dets overvejelser.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Francis Fukuyama: Rubio sagde et ord, der afslørede Trumps virkelige projekt
-
Denne bølge af varme bliver en »lille, kort« en
-
Politiken mener: Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema




























