Det blev Kenneth Perez og hans spillerkolleger i AZ Alkmaar, der kunne strække armene sejrende i vejret efter danskeropgøret i UEFA Cuppens gruppe F, da den hollandske klub på hjemmebane vandt 1-0 over Rangers FC fra Skotland, der havde Peter Løvenkrands med fra start. Begge danskere havde chancer for at score, hvor især Kenneth Perez brændte en kæmpe mulighed midt i første halvleg til stor ærgelse for de 8.343 tilskuere. På det tidspunkt havde Denny Landzaat dog allerede bragt AZ Alkmaar foran, og stillingen blev der ikke lavet om på i en kamp, hvor Peter Løvenkrands nok engang måtte se sig skiftet ud i pausen, men denne gang som følge af noget, der kunne minde om en forstrækning. Rangers FC mødte ellers til kampen efter 16 kampe i træk uden nederlag, men stærkt forsvarsspil i Alkmaars bageste kæde afværgrede alle forsøg fra Rangers FC, der mod slutningen kastede alt frem. Med sejren er Alkmaar videre i turneringen, mens Rangers dog har alle muligheder for at gå videre med seks point for tre kampe. Benfica er også videre efter en sikker sejr på 3-0 ude over belgiske Beveren. Lazio ude I gruppe E er et af de store hold som ikke har fundet vej til Champions League, italienske Lazio, ude efter kun at få 2-2 med den lille græske klub Egaleo. Dermed er Middlesbrough, Partizan Beograd og Villarreal videre fra gruppen. Partizan og Villarreal spillede 1-1 i Beograd, hvilket passede begge klubber fortrinligt. Mange hold videre Benfica, Sevilla og Lille er også videre sammen med AZ Alkmaar, Feyenoord, Schalke, Dnipro Dnipropetrovsk, Steaua Bukarest og Newcastle. Zlatko Zahovic scorede to gange i Benficas 3-0 sejr over Beveren i Gruppe G. Benfica har ni point i gruppen, mens Stuttgart har seks points og Dinamo Zagreb og Heerenveen har fire. Luigi Pieroni scorede hat-trick for Auxerre som vandt sin første sejr i Gruppe F med 5-1 sejren over Amica Wronki. To mål fra Julio Baptista hjalp Sevilla til en 3-2 sejr over AEK Athen, hvilket sendte spanierne, samt Lille videre fra Gruppe H. I gruppen skal Zenit St. Petersburg og 2. Bundesliga-klubben Alemannia Aachen kæmpe om den sidste plads. Holdene spillede 2-2 i deres interne møde i aftes.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Hvis Enhedslistens visioner bliver ført ud i livet, er kvinder, homoseksuelle og sekulære muslimer de første ofre
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sara Al Dafaee
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
tema
Klumme