Mens det i nogle uger har været angrebskollegaen Steffen Høyer, der har stjålet overskrifterne, var det i eftermiddag Mwape Miti, der gjorde forskellen, da Herfølge var på besøg i Odense. OB vandt 2-0 på to Miti-mål i første halvleg, og den brede zambianer scorede dermed mål nr. 13 og 14 i sæsonen, hvilket bringer ham op på siden af kollega Høyer som Superligaens mest scorende. Tilskuerne håbede på gentagelse Da OB mødte Herfølge for godt to uger siden, scorede Miti også to gange. Forskellen er, at Steffen Høyer i den kamp scorede tre gange. »5-0, kan I huske det?, 5-0, kan I huske det?, sang en stor del af de 4.248 fremmødte tilskuere. Ved den første scoring fik Miti lidt hjælp fra Herfølge-forsvareren Jakob Bresemann, hvorefter kuglen sejlede i en bue over målmand Morten Cramer. Og i første halvlegs sidste sekunder øgede Miti til 2-0 på hovedstød efter hjørnespark. Høyer havde en mål-løs dag Steffen Høyer har scoret ni mål i de seneste tre superligakampe, men i eftermiddag måtte Høyer se sine mange forsøg afværget, og da han endelig havde passeret keeper Cramer i Herfølge-målet, stod stolpen i vejen. Med sejren har de ambitiøse fynboer indtaget andenpladsen i ligaen før weekendens øvrige kampe, otte point bagved Brøndby.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne erobrer første plads fra republikanerne
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
-
»Hov, hov! Den grænse har vi overtrådt for længst«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce